Birthe's Madside

 

Porcelænsæbler
Desserter - 6 personer
  • 6 æbler
  • 100 g sukker
  • 1 stang kanel, eller ½ stang vanille
  • 4 dl vand
  • 2 æggehvider
  • 4 spsk flormelis
  • 6 spsk hindbærsyltetøg eller rysteribs
  • Evt. cremesauce

Kærnehuset stikkes ud og æblerne skrælles. Æblerne koges i sukkerlage, der er krydret med vanille eller kanel, til de er knapt møre. Kog ved svag varme. Æblerne afdryppes og lægges i et ovnfast fad eller på tallerkener. Der kommes syltetøj eller rysteribs i kernehus-hullerne. Æggehviderne piskes til hårdt skum, smages til med flormelis som piskes ind i skummet. Æblerne dækkes af marengsmassen. Bages i en 175° varm ovn, til marengsen er gylden. Æblerne serveres lune, og der gives evt. cremesauce til.

Ovntemperatur: 175°

Bagetid: Ca. 10 min.

Tilberedningstid: Ca. 40 min.

 

 

Birthe's Madside