Birthe's Madside

 

Vanilleis med hindbærmos og fersken
Dessert, Is, Frugt - Personer: 6
  • 3 æggeblommer
  • 2 spsk flormelis
  • 2½ dl piskefløde
  • kornene fra ½ stang vanille
  • Pynt:
  • 1 dåse fersken
  • 1 pk dybfrosne hindbær
  • 25 g smuttede og snittede mandler

Æggeblommer, flormelis og vanillekorn piskes skummende, og flødeskummet vendes heri. Bland forsigtigt og sørg for at æggene er jævnt fordelt i flødeskummet, så der ikke dannes bundfald. Is-cremen kommes straks i en form og sættes i fryseren. Isen tages ud af fryseren ca. 10 min. inden den skal serveres og vendes ud på et fad. Ferskner afdryppes i en sigte og lægges omkring isen. De optøede hindbær moses med en gaffel, og hindbærmosen hældes over isen, og lægges mellem fersknerne. Mandlerne drysses over anretningen.

Frysetider: I dybfryser ca. 1 time, eller i frostbox ca. 3 timer.

Tilberedningstid: Ca. 15-20 min. + Frysetid

Kilde: Michael Aggerholm, 09 Sep 93

 

 

Birthe's Madside