Birthe's Madside

 

Varm chokolade med flødeskum
Drikke, dessert 10 12 kopper
  • 25 g smør
  • 75 g cacao (1½ dl)
  • 1½ l sød- eller letmælk
  • 85 g sukker (1 dl)
  • 2½ dl piskefløde

Smelt smørret i en tykbundet gryde. Tilsæt cacao og rør rundt, til det er gennemvarmt. Hæld derefter mælken i lidt ad gangen, og rør hele tiden i chokoladen. Kog chokoladen et par minutter under stadig piskning. Smag til med sukker, og servér chokoladen med flødeskum og boller med smør.

Tips: Når cacao tilberedes som ovenfor, får den en blød og fyldig smag som chokolade. Den færdige cacaomælk fra mejerierne kan også serveres varm.

Kilde: Karolines Køkken 1

Martin Koch Villefrance, 12/8-95.

 

 

Birthe's Madside