- Fyldte æbler med kold abrikossovs
- 4 personer
- 4 mellemstore spiseæbler
- 1 blodappelsin eller almindelig appelsin
- 1 kiwifrugt
- 1 lille klase druer
- 2 spsk flormelis til glacering
- Sovs:
- 2 passionsfrugter
- 50 g tørrede abrikoser
- 60 g sukker
- 3 dl vand
- Abrikossovs: Halver passionsfrugterne, og tag kerner og kød ud.
Passionsfrugtfyldet blandes med de øvrige ingredienser i en gryde. Det hele koges til
abrikoserne er møre, hvorefter det blendes. Sovsen serveres kold til varme æbler.
- Vask æblerne, skær top og ganske lidt af bunden af. Lad stilken blive på. Fjern
æbleskroget med en skarp teske eller et specielt jern; tag æblekødet ud uden at
beskadige skræl og bund.
- Skær skrællen af appelsinen, og skær den ud i fileter. Gentag med kiwifrugten. Bland
kiwi, appelsin, druer uden sten og æblekød fra før. Frugtsalaten hældes i de udhulede
æbler, æbletoppene lægegs på som låg, og de sættes i et ildfast fad.
- Bages i ovnen ca. 10 min. ved 200°. Sigt derefter lidt flormelis ud over æblerne, og
start grillen. Æblerne skal være let gyldne. De anrettes varme på den kolde
abrikossovs.
Kilde: Levnedsmiddelstyrelsen: "Let Nok", 1994 René
Bolvig
|