Birthe's Madside

 

Rejecocktail speciale
4 personer
  • ca. 300 g pillede rejer

  • 50 g valnøddekerner

  • 1 rødt æble

  • lidt fintsnittet salat

  • ca. 100 g champignoner

  • 3 tomater

  • lidt dild

  • 1 citron

  •  

  • Sauce:

  • 1 dl mayonnaise

  • 3 spsk creme fraiche

  • lidt tomatketchup

  • 2 dråber tabasco

  • 2 spsk hakket mangochutney

Den snittede salat fordeles i 4 portionsglas. Champignoner rengøres og skæres i skiver. Æblet skæres i terninger, og tomaterne skæres i små stykker. Det hele blandes sammen og kommes oven på salaten sammen med halvdelen af valnøddekernerne. Rejerne fordeles oveni sammen med resten af valnøddekernerne. Maskeres med saucen og pyntes med dild og citron.

Sauce: Alle ingredienser blandes og smages til med salt og peber.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside