Birthe's Madside

 

Rikke Duelunds indiske fisk
4 personer
  • 400 g torskefilet
  • 2 tsk karry
  • 1 hakket zittauerløg (ca. 75 g)
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1 tsk frisk, revet ingefær
  • 2 laurbærblade
  • 25 g margarine
  • 2 tsk maizena
  • 2½ dl kokosmælk
  • 2 spsk hakket, mild mangochutney
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Svits karry, løg, hvidløg, ingefær og laurbærblade i margarine i en gryde i ca. 3 minutter. Rør maizena og kokosmælk sammen og rør det i gryden sammen med mangochutney. Kog saucen under omrøring i ca. 2 minutter. Smag til med salt og peber.

Fjern eventuelle ben fra fisken og skær den i mindre stykker (ca. 2x3 cm). Læg fiskestykkerne forsigtigt ned i saucen og kog retten færdig ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Fjern laurbærbladene. Smag til.

Servering: Retten serveres med Jasminris.

 

 

Birthe's Madside