Birthe's Madside |
Kog rejerne, pil dem og anvende dem til pynt. Rejeskallerne koges let 30 min. sammen med vand, hvidvin, løg salt, peber og cayennepeber til en fond (evt. kan man i stedet bruge en god fiskebouillon). Rødfiskefileterne gnides med saften fra to lime, drysses med salt og peber og lægges i et smurt ovnfast fad. Den sidste lime skæres i tynde skiver, som lægges mellem fileterne. Cayennepeber røres i smørret, der fordeles over fisken. Til sidst drysses med de finthakkede krydderurter. Retten dækkes med folie og stilles i en varm ovn ca. 30 min. ved 200 grader. De sidste 5 min. uden folien. Til saucen smeltes smørret og røres med mel, fiske/skaldyrsfond og fløde og koges sammen i 3-4 min. Smag til med salt, peber og lime. Rør æggeblommen ud i fløden og tilsæt denne jævning til saucen under kraftig omrøring. Herefter må saucen ikke koge. Fennikel skæres i fine strimler og lægegs i et ovnfast fad. Drys med rørsukker og fordel smør i små klatter. Fadet sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min. til retten er let glaseret. Servering: Aspargeskartofler koges og serveres til. Kilde: Lone og Harry Thorsen, Skødstrup
|
Birthe's Madside |