Birthe's Madside

 

Røget sildedip
4 personer
  • 2 stk. friske røgede sild (ca. 200 g fiskekød uden skind og ben)

  • ½-1 dl vand

  • 1/4 lille løg (ca. 10 g)

  • friskkværnet peber

  • 4 tykke skiver rugbrød

  • ½ kg nye gulerødder

  • 1 bundt radiser

  1. Fjern ben og skind fra silden. Blend sildekødet med vand og løg til en passende cremet konsistens. Smag til med peber.

  2. Skær rugbrødet i 1 cm brede stænger, og rist dem sprøde på en tør pande eller på brødristeren.

  3. Skrab gulerødderne, og skær dem i stænger på ca. 5 cm. Rens radiserne.

Rugbrød og grøntsager dyppes i sildedippen og spises som snack.

Tip: Halvdelen af vandet eller det hele kan udskiftes med æblemost, hvis man ønsker en lidt sødere dip.

Kilde: Levnedsmiddelstyrelsen: “Livet er Fedt”, 1996

Af kok og ernærings- og husholdningsøkonom Katrine Klinken

 

 

Birthe's Madside