Birthe's Madside |
Skyl persille grundigt. Tag indmaden ud af kyllingen og rens så indmaden for fedt, årestammer, sener mv. Krydr kyllingen ind -og udvendigt med salt og peber. Prop persille, lever, hjerte og kråse ind i den. Brun den på alle sider i smør i en stegegryde. Kom lidt vand ved og lad den stege 45-60 minutter til den er meget mør. Tag kyllingen op og hold den varm. Kog evt saucen lidt ind evt med sky og/eller fløde. Smag evt. til med salt og peber. Servering: Spis kyllingen med Meyers agurkesalat og Hovedsalat på dansk samt kogte kartofler - gerne nye. Kilde: Meyers Køkken
|
Birthe's Madside |