Birthe's Madside |
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem taglagt i et smurt ovnfast fad. Drys kartoflerne med salt og peber og fordel nogle smørklatter over. Skær hver kylling i 4 stykker og læg dem i et smurt ovnfast fad. Bland persille, purløg, esdragon, salt og peber, og drys blandingen over kyllingestykkerne. Skær halvdelen af smørret i skiver og fordel over kyllingerne. Sæt begge fade midt i ovnen. Stegetid 45 min. ved 225°. Avocadodressing: Flæk avocadoen på langs og fjern stenen. Skrab avocadokødet ud, og gnid det gennem en sigte. Bland mosen med cremefraiche og mælk (min tilf. - en foodprocessor kan bruges til hele denne operation). Smag dressingen til med salt og peber. Tip: Kan forberede i god tid som gæstemiddag, hvor der til dessert serveres brie eller anden skimmelost. Kilde: Karolines Køkken 2 Henrik Holten 31/8 1995
|
Birthe's Madside |