Birthe's Madside

 

Poulard i rødvin
4 personer
  • 1 poulard (ca. 1400 g)
  • Sauce:
  • 2 gulerødder
  • 2 løg
  • 150 g champignoner
  • 1 peberfrugt
  • 1 glas rødvin
  • 2 dl vand
  • ca. 2 bouillonterninger
  • salt
  • peber
  • 1 grøn timian
  • 1 spsk paprika
  • 2 fed knust hvidløg
  • maizenamel
  • lidt grønt

Alt kødet skæres fra skroget. Alt fedt og skind skæres bort. Det rene poulardkød skæres i passende stykker.

Saucen: Alle grøntsagerne rengøres. Gulerødderne skæres i skiver, champignonerne halveres, løg og peberfrugt skæres i strimler. Det hele kommes i en gryde. Tilsæt rødvin, vand, bouillonterninger, timian, hvidløg og paprika. Når det koger, kommes kødet i. Rør rundt så det bliver blandet godt. Læg låg på og lad det koge svagt i ca. 25 min. Jævnes med maizenamel udrørt i vand og smages til med salt og peber. Drysses med hakket grønt.

Kan serveres med kogte kartofler, blomkål eller ris.

Pyntes evt. med peberfrugt.

Kilde: www.hoi.mobilixnet.dk - Birthes Madside - Mad/Bag lille 2

 

 

Birthe's Madside