Birthe's Madside

 

Peberfrugter med grønt fyld og valnøddesovs
Grøntsager, hovedret
  • 4 store peberfrugter
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 100 g mager bacon
  • 1 løg
  • 1 porre
  • 100 g groft reven gulerod
  • 1 mellemstor squash
  • 4 tomater
  • 200 g champignon
  • 2 stgl. bladselleri
  • timian
  • oregano
  • salt
  • 2 dl fløde 13%
  • 200 g reven ost
  • 50 g groft hakkede valnødder
  • 1 bundt persille

Peberfrugterne lægges i kogende vand og koges i 2 min. Deles på langs og frøstolene fjernes. Bacon, porre, løg og hvidløg hakkes og svitses i olien sammen med reven gulerod i 3 min. Champignonerne skæres i skiver. Bladselleri og tomater hakkes. Squashen skæres i tern. Grønsagerne tilsættes og svitses med i 5-10 min. (det meste af vædsken skal være forsvundet). Det smages til med krydderier. Fløden bringes i kog. Osten rives og smeltes i fløden. Sovsen må ikke koge. Hakket persille og valnødder tilsættes. Peberfrugterne sættes i et smurt ovenfast fad, og fyldet fordelles i skallerne. Sovsen hældes over. Fadet sættes i en 200° varm ovn i ca. 20 min.

 

 

Birthe's Madside