Birthe's Madside |
| Panforte Panforte stammer fra Toscana-byen Siena og har været fremstillet på egnen i omkring 1000 år. Kagesnitterne skal skæres betydeligt mindre ud end et stykke lagkage - hvad den mangler i volumen, har den i smag. Ingen med normalt skabt mavesæk kan spise Panforte i de mængder, der normalt konsumeres på kaffebordene rundt omkring. Det er lidt en mellemting af kage og konfekt.
Hak nødderne groft. Bland nødder, appelsinskal, sukat og cocctailbær med mel og krydderier i en skål. Sukker og honning blandes i en lille kasserolle eller i mikroovn og varmes op til kogepunktet. Bland straks sukkermassen i nøddeblandingen, og ælt det hele sammen. Beklæd en springform med et stykke smurt bagepapir. Dejen fordeles i formen med hånden, som er gjort let våd, da dejen er lidt klistret. Dejlaget i formen skal være ca. 1 cm tykt. Kagen bages i en 150 grader varm ovn i ca. 35 min. Lad kagen køle af i formen anbragt på en bagerist. Når kagen er kold, tages den ud af formen. Sigt flormelis over kagen. Kagen har lang holdbarhed i køleskab. Kilde: Inge Lise Holm
|
Birthe's Madside |