Birthe's Madside |
Arbejdstid:
40 min. Ovntid: 35-45 min.
Pil
og hak løgene. Smelt fedtstoffet gyldent og brun kødet heri. Tilsæt løg
og hvidløg og lad det svitse med. Tilsæt bouillon, tomatpuré,
worchestershiresovs, vineddike, salt cayennepeber og timian og lad
blandingen snurre sammen 8-10 min. Skræl kartoflerne, del dem i mindre
stykker og kog dem møre i usaltet vand. Hæld vandet fra og damp dem tørre.
Mos kartoflerne og pisk mælk og smør i. Smag til med salt og peber. Tilsæt
reven ost. Kom kødblandingen i bunden af et ovnfast fad og dæk med
kartoffelmosen. Stil fadet midt i ovnen 35-45 min., ved 200 grader, til
retten er gennemvarm og overfladen gylden. Serveres
med flúte og salat. Kilde: Hjemmet - Lea Leiberg
|
Birthe's Madside |