Birthe's Madside |
Mørbrad
skæres i 2 cm tykke skiver, og vikles med en skive bacon der fæstnes med
en tandstikker. Steg
dem i smør med lidt olivenolie ca 7 minutter på den ene side. Derefter
vendes de og overhældes med en sjat vodka, der antændes. Efter
flamberingen steger de videre ca 5-6 minutter, ialt ca. 15 minutter
stegetid. Tag
dem af panden, hold dem varme, mens panden koges af med piskefløde. Nemt
og lækkert. Flambering
kan ofte mislykkes. Jeg har fundet at det altid går godt hvis man sørger
for at spritten er gennemvarm. Sæt den i en lille kobbersmørsmelter
e.lign. på komfuret mens maden laves. Råstegte
kartoffelbåde laves ved at skrælle og skære mellemstore kartofler i både
(seks både / kartoffel). Læg dem i et smørsmurt fad, og bag dem i ovnen
ved 200° i ca. 1 time. Lad være med at pensle med olie, e.lign.
undervejs, så bliver de bedst. Pas på at de ikke pludselig bliver sorte. Kilde: Benny Brostrup Andersen
|
Birthe's Madside |