Birthe's Madside |
Vagtlerne renses for resterende fjer og skylles ud- og indvendig. Derefter forberedes fyldet. Persille, basilikum,løg, hvidløg, ½ hønsebouillonterning hakkes fint, gerne i food processor. Blandingen fyldes i vagtlerne. I en stegegryde varmes smør og olie. Vagtlerne brunes let på alle sider, hvidvinen, peber og 3.krydderi tilsættes. Der skrues ned for varmen og vagtlerne får lov at braissere i 40 minutter. 2 dl vand og den anden ½ hønsebouillonterning tilsættes. Der jævnes med Maizena oprørt i en smule vand. Svampene renses, skæres i mindre stykker og steges i nogle minutter i en smule smør. De tilsættes vagtlerne i saucen sammen med creme fraichen.rør godt rundt. Der koges yderligere i nogle minutter. Klar til servering. Serveres med løskogte ris og salat. Kilde: Erik Somer
|
Birthe's Madside |