Birthe's Madside |
Skær løg, kartoffel og rødbeder og evt. pastinak ud i terninger på 1x1 cm. Hak hvidløg og snit hvidkålen fint. Svits først løg i en stor tykbundet gryde og kom derefter de andre grøntsager i. Når alle grøntsagerne er klare hældes bouillon og evt. en sjat hvidvin over (eller lidt citronsaft eller 1 spsk eddike). Kom også 1 laurbærblad, 1 tsk salt og peber i gryden. Læg låg på gryden og lad den koge ved svag varm ca. 20-25 min. Tag gryden af blusset og lad det køle af et par minutter. Blend det hele sammen i en blender og hæld det tilbage i gryden. Varm op og smag til med salt og peber. Hvis du vælger at bruge bacon, så rist baconen lidt på en tør pande til den er gylden. Kom den i suppen, når du har blendet og varmer suppen op igen. Riv peberroden fint og rør den sammen med cremefraiche - jeg plejer at bruge ca. 1-2 spsk. fintrevet peberrod, men smag dig frem, hvad du kan lide. Smag til sidst til med salt og peber. Servering: Server med groft brød eller flûtes og cremefraiche med peberrod. Kilde: Søren Frimann Trads
|
Birthe's Madside |