Birthe's Madside |
I
Kina spiser man hunde, i Frankrig frølår. Det sidste har jeg prøvet,
det smager pragtfuldt. Her er en dejlig opskrift fra den fremragende kok
Jean-Louis Lieffroy fra Falsled Kro, dengang han endnu var ganske ung. Vi
er tilbage i 1973, men han har stadig det gastronomiske ansvar for dette
dejlige sted. Sammen med Michelle Michaud gav han følgende opskrift, her
indrettet efter dybfrost. Han siger: "Det er ganske let, og har De prøvet
det blot een gang, så tør jeg sværge på, at det bliver Deres
foretrukne hors d'ouevre!" . Jeg er ganske enig!
De
optøede frølår dyppes i en underkop med mælk og vendes flere gange i
en blanding af mel, salt og peber. Hvidløg og persille er fint hakket på
forhånd. På
en godt varmet pande brunes frølårene i olivenolie i et minut, ikke for
mange ad gangen. Derpå tages de op, de drypper af, olivenolien hældes
fra panden og erstattes med en klat smør, så svitses hvidløgene og frølårene
lægges ned på panden igen for til slut at blive drysset med lidt
persille. Til slut glaceres det hele med en sjat hvidvin og resten drikkes
til! (M&G 73/5 100) Servering Kilde:
Jean-Louis Lieffroy
|
Birthe's Madside |