Birthe's Madside |
Skrub kartoflerne omhyggeligt med en børste. Skyld dem derefter og tør kartoflerne helt tørre med papir fra køkkenrullen. Skær et kryds i hver kartoffel, højst 1 cm dybt. Læg kartoflerne i et ildfast fad, eller på en bradepande der er beklædt med folie, drys groft salt over. Sæt kartoflerne midt i ovnen ved 200° i 50-60 min. lidt afhængigt af størrelsen. Mærk med en kødpind om kartoflerne er møre, før de tages ud af ovnen. Serveres med persillesmør (smørret røres blødt, persille drysse i efter smag samt lidt citronsaft efter behag). Kilde: Betty Hansen Næsby/Tarup Ungdomsskole 1978 Henrik Nielsen 2: 234/202@fidonet
|
Birthe's Madside |